Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellevte Bog - IV. Glæden leve! - V. En Ven i Utide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ti Minutter efter flygtede Nattepatrouillen forfær-
det over at se en uhyre lang Kolonne af sorte og
tavse Skikkelser, der drog henimod Pont-au-Change
gennem de ujævne Gader, som i alle Retninger gen-
nemkrydser dette Kvarter af Staden.
FEMTE KAPITEL.
En Ven i Utide.
Samme Nat sov Kvasimodo ikke et Øjeblik. Han
havde gjort sin sidste Runde omkring i Kirken, men
havde ikke lagt Mærke til, da han lukkede Døren,
at Ærkedegnen var gaaet tæt forbi ham og havde
ytret Mishag over at se ham saa omhyggelig lukke
og laase den svære Jernskodde, der gav de tunge
Fløje en Murs Fasthed.
Ærkedegnen saa endnu mere forstyrret ud end
sædvanlig. løvrigt mishandlede han jevnlig Kvasi-
modo siden hint natlige Eventyr i Esmeraldas Celle;
men hverken Rebrejdelser eller enkelte Gange endog
Hug og Slag var i Stand til at rokke den trofaste
Klokkers Underdanighed, Taalmodighed og Hen-
givenhed. Af Ærkedegnen taalte han alt, Skælds-
ord, Trusler og Slag, uden at knurre eller beklage
sig. Derimod saa han med ængstelige Rlikke efter
Claude Frollo, naar denne steg op ad Taarntrap-
pen; men Ærkedegnen havde ved sig selv besluttet
ikke oftere at træde Taterpigen under Øjne.
I hin Nat var altsaa Kvasimodo, efter at have
kastet et Blik paa sine stakkels, nu saa forladte
Klokker, Jacqueline, Maria og Thibauld, stegen op
paa Tinden af det nordlige Taarn. Han satte her
sin vel tillukkede Blændlygte paa Gulvet og gav sig til
at stirre ud over Paris.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
