- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
335

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellevte Bog - V. En Ven i Utide

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ganske, og Bolværkets sorte Stribe var atter lige og
ubevægelig.
I samme Øjeblik som Kvasimodo fordybede sig i
Gisninger desangaaende, forekom det ham, at den
bevægelige Masse atter kom til Syne i Gaden, der
støder op til den Plads, som ligger lige foran Notre
Dame Kirkens Facade. Kort efter saa han trods det
tætte Mørke en Kolonne marschere ud af denne Gade,
og i samme Nu udbredte der sig over hele Pladsen
en uhyre Menneskevrimmel, af hvilken man paa Grund
af Mørket ikke kunde skælne andet, end at det var
en Menneskevrimmel.
Nu vendte hans Frygt tilbage med fornyet Kraft,
og Tanken om et Anslag imod Taterpigen opfyldte
hans Hoved. Han havde en dunkel Anelse om, at et
voldsomt Optrin var nærforestaaende. I dette kri-
tiske Øjeblik raadførte han sig imidlertid med sig selv
med langt større Skarpsindighed og Hurtighed, end
man skulde have ventet af en saa slet organiseret
Hjerne. Skulde han vække Esmeralda? Lade hende
flygte bort? Ad hvilken Kant? Gaderne var be-
vogtede, og Kirken stødte lige op til Floden. Der
var ingen Baad, ingen Udgang! Der var kun et ene-
ste Middel: at lade sig dræbe paa Kirkens Dørtærskel,
i det mindste at gøre Modstand saalænge, indtil der
kom Hjælp, hvis dette overhovedet var muligt, og —
ikke forstyrre Esmeraldas Søvn. Den Ulykkelige kun-
de altid blive vækket tidsnok for at dø.
Da denne Beslutning nu var urokkelig fattet,
begyndte han med mere Bo at tage F j e n d e n i
Øjesyn.
Mængden syntes uophørlig at tiltage i Antal paa
Pladsen foran Kirken; men han formodede, at den
ikke maatte gøre megen Allarm, da Vinduerne i Ga-
derne og paa Pladsen forblev lukkede.
Pludselig glimtede et Lys, og et Øjeblik efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free