Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellevte Bog - V. En Ven i Utide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343
me Øjeblik, som de begyndte paa at bryde den store
Dør op ved Hjælp af Bjælken, og det forekom dem,
at Kirken styrtede sammen over deres Hoveder.
Enhver, der i dette Øjeblik havde set Kvasimodo,
vilde være bleven forfærdet. Foruden at have opstab-
let knusende Materialier paa Balustraden, havde han
ogsaa slæbt Stene sammen i en Bunke paa selve Plat-
formen, og saasnart som Kvaderstenene paa den yder-
ste Band var forbrugte, greb han straks til Bunken.
Nu bukkede han sig ned, nu hævede han sig atter i
Vejret. Hans store Dværgehoved heldede sig ud over
Balustradens Band, derpaa faldt en stor Sten, saa
nok en og saa en tredie. Tid efter anden fulgte han
ogsaa en dygtig tung Sten med Øjnene, og naar den
slog bravt ihjel, raabte han: „Hui!“ Imidlertid tabte
Landstrygerne ikke Modet. Allerede over tyve Gange
havde den tykke Dør, mod hvilken de lod deres For-
bitrelse gaa ud, bævet under Vægten af deres Egetræs
Murbrækker, hvis Kraft blev forstærket ved hundrede
Menneskers forenede Kraftanstrengelser. — Dørfyld-
ningen knagede, Billedhuggerarbejdet sprang i Stum-
per og Stykker, Hængslerne hoppede ved hvert Stød
i Vejret paa deres Stabler, Brædderne veg ud af Fu-
gerne, og Træet blev malet til Støv imellem Jernbesla-
get. Til Kvasimodos store Lykke var der mere Jern
end Træ.
Han mærkede alligevel, at den store Dør rystede;
thi endskønt han ikke kunde høre det, saa drønede
dog hvert Stød af Murbrækkeren baade i Kirkens
Hvælvinger og i hans eget Inderste. Han saa, hvor-
ledes Landstrygerne triumferende og forbitrede truede
ad Kirkens mørke Facade med knyttede Næver, og
misundte for Taterpigens og sit eget Vedkommende
Natuglerne deres Vinger, da disse i store Flokke flyg-
tede bort over hans Hoved. Hans Stenregn var ikke
tilstrækkelig til at fordrive Angriberne. I dette kri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
