- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
349

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellevte Bog - V. En Ven i Utide

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

„Ja, det er nu godt nok!“ sagde Klopin. „Men
hvortil vil Du saa bruge Stigen?"
Johan saa paa ham med en skælmsk og overlegen
Mine og smækkede med Fingrene som med Kastag-
netter. Han var en hel Karl i dette Øjeblik. Paa
Hovedet havde han en af hine store Hjælme fra det
femtende Aarhundrede, der indjog Fjenderne Skræk
ved deres fantastiske Prydelser.
„Hvortil jeg vil bruge den, mægtige Konge af Thu-
nis? Ser I den Række Statuer der med de dumme
Ansigter ovenover de tre Indgange?"
„Ja, og hvad saa mere?"
„Det er de franske Kongers Galleri."
„Hvad kommer det mig ved!" sagde Klopin.
„Naa, naa! Ikke saa hidsig! Ved Enden af dette
Galleri er der en Dør, som aldrig bliver lukket uden
med en iflinke. Ved Hjælp af denne Stige kommer
jeg op dertil, og saa er jeg inde i Kirken."
„Min kære Dreng, lad mig være første Mand."
„Nej tak, Kammerat! Stigen er min. Kom an,
Du skal faa Lov at gaa lige bag efter mig."
„Gid Belzebub kvæle Dig!" raabte den vrantne Klo-
pin. „Jeg vil ikke staa tilbage for nogen!"
„Ja ja, Klopin, saa skaf Dig selv en Stige!"
Johan løb hen ad Pladsen, slæbende Stigen efter
sig, og raabte: „Efter mig, raske Gutter!"
I et Nu var Stigen rejst i Vejret og stillet op
imod Ballustraden paa det nederste Galleri over den
ene Sideportal. Landstrygerbanden stimlede under
Hujen og Skrigen sammen om den; men Johan hæv-
dede sin Ret og satte først Foden paa Trinene. Det
var en temmelig lang Vej at stige op, thi de franske
Kongers Galleri ligger i en Højde af tredsindstyve
Fod over Pladsen.
Johan steg langsomt op, da hans tunge Rustning
besværliggjorde hans Bevægelser. Han holdt fast i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free