Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolvte Bog - III. Lægen og Barberen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tristan l’Hermitte sad i Krogen og saa ærgerlig
ud, som en Jagthund, der har set Vildtet, men ikke
faaet det.
Kongen trommede imidlertid fornøjet en Marsch
med Fingrene paa Armene af sin Lænestol.
„Sire!“ raabte pludselig Jakob Coictier. „Hvor-
dan gaar det med den Sygdom, som Deres Majestæt
lod mig kalde for?“
„I Sandhed!“ sagde Kongen. „Jeg lider meget især
af Halsbrynde og Brystpine.“
Coictier greb Kongens Arm og gav sig til at føle
hans Puls med en vigtig Mine.
„Se en Gang, Koppenole!“ sagde Rym sagte. „Nu
er han midt imellem Coictier og Tristan. Lægen er
for ham, Bødlen for de Andre.“
Medens Coictier følte Kongens Puls, antog hans
Ansigt lidt efter lidt en mere og mere bekymret Mine.
Ludvig den Ilte betragtede ham med nogen Æng-
stelighed. Coictier blev synlig mørkere. Den gode
Mand havde ingen anden Avlsgaard end Kongens
slette Helbred; han dyrkede den derfor, saa godt han
kunde.
„O! o!“ mumlede han endelig. „Dette her er meget
alvorligt.
„Ja, ikke sandt?“ sagde Kongen urolig.
„Pulsus creber, anhelans, crepitans, irregularis 1
“
vedblev Lægen.
„For en Ufærd!“
„Det kan rive et Menneske bort inden tre Dage!“
”
,Vor Frue!“ raabte Kongen. „Og hvad skal man
bruge, Mester?“
„Det er det, jeg netop tænker paa, Sire!“
Han lod Ludvig den Ilte række Tungen ud, trak
paa Skuldrene, gjorde en Grimace, og midt under
denne Komedie raabte han pludselig: „Ved Gud, Sire!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
