- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
415

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trettende Bog - IV. Den lille Sko

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

415
„Hold godt fast!“ sagde Præsten. „Det er Ta-
terpigen, der er flygtet ud af Fængslet. Slip hende
ikke. Nu skal jeg hente Vagten, og Du vil faa den
Glæde at sé hende blive hængt!“
En hæs Latter inden for Muren besvarede disse
frygtelige Ord.
Taterpigen saa’ Præsten ile henimod Broen, der
førte over til Notre Dame Kirken, og hun kunde fra
den Kant høre en stærk Hestetrampen.
Den unge Pige havde genkendt den ondskabs-
fulde Eneboerske.
Aandeløs af Skræk søgte hun at rive sig løs.
Hun rev og vendte sig og gjorde flere fortvivlede
Spring, men den anden holdt hende fast med en
overordentlig Styrke.
De tørre Knokkelfingre knugede sig sammen om
hendes runde Arme og foraarsagede hende stor
Smerte. Man skulde have troet, at det var en Jern-
ring, der var smedet fast omkring hendes Arm. Og
dog var det paa den anden Side mere end en Lænke,
et Halsjern eller en Jernring. Det var en levende og
med Bevidsthed forsynet Tang, der ragede ud af
Muren.
Udmattet sank hun over imod Muren, og nu be-
gyndte Dødsangsten at opstaa hos hende. Hun tænkte
paa Livets Behageligheder, sin Ungdom, Synet af
Himlen og Naturen, Kærligheden, Føbus, alt hvad
der var nært og fjernt, paa Præsten, der angav hen-
de, paa Bødlen, som nærmede sig, og paa Galgen, der
stod for hende.
Hun følte Haarene paa sit Hoved rejse sig af
Skræk og hørte Eneboersken hviske med en frygtelig
hæs Latter:
„Ha, ha, ha! Hun skal hænges!“
Hun vendte sig afmægtig om imod Gittervinduet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free