- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
421

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trettende Bog - V. Ulvinden forsvarer sin Unge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Datter, kys mig. De gode Taterkvinder. Jeg holder
nu rigtig meget af Taterkvinderne. Det er i Sandhed
Dig! Derfor hoppede Hjertet i min Barm, hver Gang
jeg saa Dig gaa forbi. Og jeg, som antog denne
Følelse for Had. Tilgiv mig, min Agnes, tilgiv mig!
Du har fundet, at jeg ret var en ond Kvinde. Ikke
sandt? O, jeg elsker Dig. Har Du endnu dit lille
Modermærke paa Halsen? Lad os se. O, jo! O, jo!
O, hvor Du er dejlig! Det er efter mig, at Du
har de store, smukke Øjne, lille Jomfru! Kys mig.
Jeg elsker Dig saa inderlig. Nu er det mig ligegyldigt,
at andre Mødre har Børn, ganske ligegyldigt. Lad
dem komme og se mit. Det er hendes Hals, hen-
des Øjne, hendes Haar, hendes Hænder. Vis mig
noget, der er saa smukt som det. O, jeg indestaar
for, at hun vil faa Tilbedere i Hobetal. Jeg har
grædt i femten Aar. Al min Skønhed er forsvun-
den og er gaaet over paa hende. Kys migt“
Hun sagde Tusinder af andre ligesaa overspændte
Ting, der bestandig drejede sig om Datterens Skøn-
hed, hun bragte den stakkels Piges Klæder saaledes
i Uorden, at denne rødmede derover; hun strøg og
klappede hendes silkebløde Lokker med sine Hæn-
der, kyssede hendes Fod, Knæ, Pande, Øjne og var
vanvittig af Glæde over alt dette.
Den unge Pige lod hende gøre, hvad hun vilde,
idet hun af og til med sagte Røst og med en un-
derlig Bitterhed sagde: „Min Moder!“
„Ser Du, min lille Datter!“ vedblev Eneboer-
sken og afbrød ethvert af sine Ord med Kys og
Kærtegn. „Ser Du, jeg skal elske Dig saa inder-
lig. Vi vil forlade dette Sted og blive usigelig lyk-
kelige. Jeg har arvet noget i Rheims, i vor Føde-
by. Du ved nok, i Rheims? Ak, nej! Det ved Du
ikke. Du var den Gang alt for lille. Naar Du blot
vidste, hvor Du var smuk, da Du var fire Maaneder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0425.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free