- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
437

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trettende Bog - V. Ulvinden forsvarer sin Unge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

437
har fortalt Eder, forandrer hele Sagen, ikke sandt?
O, hvis I har haft en Moder, Herre, saa lad mig be-
holde mit Barn. I kan lade mig beholde hende,
thi I er den, der kommanderer her. Betænk, at
jeg beder Eder derom paa mine Knæ, ligesom man
bønfalder Jesus Kristus. Jeg beder Eder ellers ikke
om noget. Jeg er fra Rheims, mine Herrer, hvor
jeg har arvet en lille Landejendom efter min Onkel,
Mahiet Paradon. — Jeg er ingen Betlerske. Jeg beder
ikke om andet end om mit Barn. O, jeg vil beholde
mit Barn! Den gode Gud har ikke skænket mig det
for intet. O, I er saa gode, mine Herrer Sergeanter.
Jeg holder saa meget af Eder alle. I vil ikke tage mit
kære, lille Barn fra mig. Det er umuligt? Ikke
sandt, det er ganske umuligt? Mit Barn, mit Barn!“
Vi vil ikke forsøge paa at give nogen Beskrivelse
af hendes Bevægelse, den Tone, hvori hun talte,
Taarerne, der strømmede ned ad hendes Kinder,
medens hun talte, Hænderne, som hun foldede og
vred, hendes uhyggelige Smil, hendes forvildede Blik
eller de hjertegribende Suk og Skrig, som hun blan-
dede ind mellem disse forvirrede og usammenhæn-
gende Ord.
Da hun holdt op med at tale, trak Tristan l’Her-
mite Øjenbrynene sammen, men det var blot for at
skjule en Taare, der funklede i hans Tigerøje. Han
overvandt imidlertid hurtig denne Svaghed og sagde
til Henriet Cousin:
„Gør en Ende paa det i en Fart.“
Bødlen og hans Drabanter styrtede ind i Cellen.
Moderen gjorde ingen videre Modstand, men slæbte
sig hen til Datteren og kastede sig over hende.
Taterpigen saa Soldaterne nærme sig. Dødsang-
sten bragte hende fuldkommen tilbage til Livet igen.
„Moder!“ raabte hun i en ubeskrivelig fortvivlet
Tone.“ „Moder, de kommer! Forsvar mig!“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0441.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free