- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
441

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjortende Bog - I. Gengældelsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bueskytterne havde forladt den for at forfølge
Troldkvinden i la Cité.
Kvasimodo, der var bleven ene tilbage i den væl-
dige Notre Dame Kirke, som et Øjeblik i Forvejen
var bleven saa heftig stormet og havde været saa op-
fyldt af Tummel, tog Vejen op til den lille Celle,
hvor Taterpigen havde slumret i flere Maaneder un-
der hans Beskyttelse. Medens han nærmede sig Cel-
len, tænkte han sig Muligheden af, at han maaske dog
endnu vilde finde hende der. Da han betraadte Gal-
leriet, som løber langs med Taget, og fik Øje paa
den lille Celle med sit lille Vindu og sin lille Dør,
som tittede frem bag en Pille, ligesom en Fuglerede
bag en Gren, svandt alt hans Mod, og det stakkels
Menneske maatte støtte sig til Muren for ikke at falde
om. Han forestillede sig, at hun maaske var vendt
tilbage til sit Kammer igen, at en god Engel maaske
atter havde ført hende derind, at det var saa roligt,
saa sikkert, saa venligt, og han vovede ikke at gøre
et Skridt mere af Frygt for at forstyrre hin behage-
lige Drøm.
„Ja,“ sagde han ved sig selv. „Hun sover maa-
ske, eller hun beder. Jeg vil derfor ikke forstyrre
hende.“
Endelig tog han Mod til sig, nærmede sig paa Tæ-
erne, tøvede et Øjeblik og traadte derpaa selv ind. Cel-
len var endnu tom. Den ulykkelige Døve gik med sagte
Skridt omkring i den, løftede Sengklæderne ivejret
°§ kiggede ind under dem, som om hun kunde have
skjult sig mellem Dynerne og Gulvet; derpaa rystede
han fortvivlet paa Hovedet og blev staaende ube-
vægelig.
Pludselig søndertraadte han rasende Faklen, løb
uden at sige et Ord, uden at udstøde et Suk, med
hele sin Kraft Hovedet imod Væggen og styrtede
bevidstløs til Jorden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free