- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
446

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjortende Bog - I. Gengældelsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

w
nr
■ ■
•!
446
i
■■ ;
1
»
«

;
irs
under Vægten af hans Legeme. Han følte, hvorledes
den lidt efter lidt gav efter. Den Ulykkelige sagde
sig selv, at naar hans Hænder var udmattede af An-
strengelse, naar hans Kutte var sønderreven, naar
denne Blytap ganske havde bøjet sig, maatte han
styrte ned, og en Gysen gennemfo’r ham ved Tan-
ken herom.
Endelig indsaa Ærkedegnen, der skummede af
Raseri og Fortvivlelse, at alt var unyttigt. Han
samlede imidlertid alle de Kræfter, han endnu havde
tilbage, for at gøre det sidste Forsøg. Han klemte
sig fast til Renden, satte Knæene imod Muren, klam-
rede sig fast med Hænderne i en Revne mellem Ste-
nene og løftede sig saaledes maaske en Fod ivejret.
Men denne Bevægelse fik Blynaglen, hvorpaa hans
Støttepunkt hvilede, til pludselig at give efter. I sam-
me Øjeblik brast hans Kutte. Da den Ulykkelige
følte, at Alt veg bort under ham, saa at det nu kun
var hans stive og kraftesløse Hænder, der holdt ham
oppe, lukkede han Øjnene og slap Renden. Han styr-
tede ned.
Et Fald fra en saadan Højde sker sjælden lodret.
Ærkedegnen, der fløj et Stykke ud fra Taarnet,
faldt med Hovedet nedad og udbredte Arme. Han
drejede adskillige Gange omkring i Luften og blev
af Vinden ført hen paa Taget af et Flus, hvor den
Ulykkelige allerede tildels blev knust. Der var imid-
lertid endnu Liv i ham. Kvasimodo saa ham bestræbe
sig for at holde fast ved Neglene, men Taget var
altfor stejlt, og hans Kræfter var borte. Han gled
derfor hurtigt ned ad Taget, som en løsreven Tag-
sten og styrtede ned paa Stenbroen. Her rørte han
sig ikke mere.
Kvasimodo fæstede nu sit Øje paa Taterpigen,
hvis Legeme endnu sitrede under den hvide Dragt
i de sidste Krampetrækninger; derpaa vendte han
■V-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free