Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Overfaldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 59 —
flugt, men Mørket havde berøvet ham hanf
frygteligste Vaaben, hans Styghed.
Hans Kamerat var forsvundet under Kampen
Zigøinersken satte sig yndefuldt op i
Officerens Sadel. Hun støttede begge Hænder paa
den unge Mands Skuldre og saa nogle Øieblikka
stivt paa ham som henrykt over hans smukke
Ansigt og den Hjælp, han havde ydet hende.
Saa brød hun Tausheden, idet hun gjorde sin
«øde Stemme endnu sødere, og sa til ham:
»Hvad heder I, Hr. Gendarm?«
»Kaptein Phoebus de Chåteaupers til
Tjeneste, min smukke Pige,« svarede Officeren, idet
han vendte sig om til hende.
»Tak,« sa hun.
Og mens Kaptein Phoebus strøg sin
Knebelsbart, lod hun sig glide ned af Hesten som en
Pil, der falder til Jorden, og flygtede.
Et Lyn kunde ikko forsvinde hurtigere.
»Ved Pavens Navle!« sa Kapteinen, idet
ban lod sine Folk snøre Quasimodos Baand
fastere, »jeg vilde hellere ha beholdt
Pigebarnet.«
»Hvad skal man si til det, Kaptein ?c
sa en af Gendarmerne. »Gjærdesmutten er
fløiet sin Vei, og vi har beholdt Flaggermusen
tilbage.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
