Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Den knuste Krukke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S- -i
Gringoire turde hverken trække Veiret oliet
slaa Øinene op.
-„Hombre, qvita tu sombrero!" sa en af de
tre Kjæltringer, og inden det var gaat op for
Gringoire, hvad han mente, havde den anden
tat hans Hat fra ham. Det var ganske vist et
ynkeligt Plag, men det kunde dog endnu gjøre god
Tjeneste paa en Solskins- eller Regnveirsdag.
Gringoire sukkede.
Imidlertid tog Kongen paa sin Tønde
tilorde og sa:
»Hvad er det for en Slyngel?«
Gringoire for sammen. Denne Stemme
mindede ham nemlig om en anden Stemme,
den, som havde git hans Mysterium det første
Stød, da den midt iblandt Publikum snøvlede:
»Giv Almisse!« Han hævede Hodet. Det var
virkelig Clopin Trouillefou.
Clopin Trouillefou var iført Insignierne paa
sin kongelige Værdighed og havde hverken flere
eller færre Filler paa. Han holdt i Haanden en
Svøbe af Læderremme af den Slags, som
Datidens Politibetjente brugte til at slaa løs paa
Mængden med. Paa Hodet havde han en rund,
oventil lukket Hodebedækning, men det var ikke
let at afgjøre, om det var en Faldhat eller en
Kongekrone, i den Grad ligne de ’to Ting
hinanden.
Imidlertid havde Gringoire atter noget
Haab, da han saa, at Kongen i Mirakelgaarden
og den forbandede Tigger i den store Sal var
en og samme Person.
»Mester—c stammede han, »naadige Herre
— Eders Majestæt — Hvad skal jeg kalde Jer?«
sa han, da han naaede Toppunktet i sit
Crescendo og hverken vidste, hvorledes han
skulde komme op eller ned,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
