Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Den knuste Krukke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Jeg vil gjøre dig opmærksom paa,« sa
Kongen, »at du nu blir hængt alligevel.«
»Det var som Pokker!« sa Digteren.
»Bare med den Forskjel,« sa Clopin
uforstyrrelig, »at det først sker senere, med større
Høitidelighed, paa den gode Stad Paris’s
Bekostning, i en smuk Stengalge, og at Eksekutioneu
blir fuldbyrdet af skikkelige Folk. Det er altid
en Trøst.«
»Det er et sandt Ord,« svarede Gringoire.
»Det har ogsaa andre Fordele. Som fri
Borger har du hverken Renovationsskat eller
Fattigskat eller Lygteskat at udrede som Paris’s
Borgere.«
»La det være saa,« sa Digteren, »jeg gaar
ind paa det. Jeg er Landstryger, Undersaat i
Kongeriget Argot, Friborger, Medlem af den lille
Sværdlilje, alt, hvad I vil.«
»Men det er ikke nok at ville,« sa den
ubarmhjertige Clopin. »Den gode Vilje skaffer
ikke saameget som et Løg mere paa Suppen
og duer ikke til andet end til at hjælpe en til
Paradis. Men Paradis og Kongeriget Argot er
to Ting. For at bli optat i Argot maa du bevise,
at du duer til noget, og derfor maa du gaa i
Lommerne paa Straamanden.«
»Jeg gaar i Lommerne, saameget I behager,«
ca Gringoire.
Clopin gjorde et Tegn. Nogle af hans Folk
traadte ud af Kredsen og vendte straks efter
tilbage med to Stolper, paa hvilke der
forneden var anbragt Fodstykker, saa de med
Lethed lod sig stille paa Jorden. Foroven paa de
to Stolper gjorde de fast en Tværbjælke, saa det
liele dannede en meget net transportabel Galge,
som Gringoire havde den Fornøielge at se bli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
