Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Den knuste Krukke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Øinene. Det var det siste Glimt af Haab. »Nei,«
sa deo unge Pige omsider, »nei, Vilhelm
Langkind vil prygle mig.« Og saa gik hun.
»Du Lar Uheld med dig, Kamerat,« sa
Ciopin.
Derpaa stod han op paa sin Tønde. »Vil
ingen ha ham?« raabte han, idet han til stor
Morskab for alle efterlignede en Auktionarius’s
Maade at raabe op paa. »Ingen Bud ? Første,
anden, tredie Gang.« Med disse Ord vendte han
sig om mod Galgen, nikkede og tilføiede:
»Tilslaat!«
Med det samme opstod der et Raab blandt
Argotfolkene: »Esmeralda 1 Esmeralda!«
Gringoire kom til at ryste og vendte sig til
den Side, hvorfra Raabet kom. Mængden veg
tilside og gjorde Plads for en ren og blændende
Skikkelse. Det var Zigøinersken.
»Esmeralda!« sa Gringoire, idet han midt i
al sin Sindsbevægelse undrede sig over den
besynderlige Maade, hvorpaa dette magiske Ord
sammenknyttede alle hans Erindringer fra den Dag.
Denne sjeldne Pige syntes endogsaa i
Mira-kelgaarden at udøve det Herredømme, hende3
Skjønhed og Ynde gav hende andensteds.
Argotfolkene, baade Mænd og Kvinder, stillede sig
stilfærdig op i Rækker, idet hun passerede forbi,
og dere3 raa Ansigter straalede ved Synet af
hende.
Hun nærmede sig Delinkventen med lette
Fjed. Hendes smukke Djali fulgte hende.
Gringoire var mere død end levende. Hun saa tau3
paa ham.
»Vil I hænge den Mand ?« sa hun alvorlig
til Ciopin.
»Ja, Søster,« sa Kongon af Thunes,
»med-mjü^re du vil ta ham til Maad.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
