Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. En Brudenat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ä. 86
»Og Kj[ærlighéden ?« vedblév Gringoire.
>Aa, Kjærligheden f« sa hun med skjælven^ö-i
Stemme og straalende Øine, >det er at være t<r
og kun én, en Mand og en Kvinde, som smeltet!
sammen til en Engel. Det er Himlen.«
Mens hun sa dette, var der over
Gadedän-serinden en Skjønhed, som. i høi Grad slog
Gringoire og forekom ham at staa i fuldstændig
Samklang med den næsten østerlandske Begeistr
ring i hendes Ord. Hendes Træk fik i dette
Øieblik den ideale Skjønhed, som Rafael senere
fandt i den mystiske Forening af Jomfru/Modar
og Guddom.
Gringoire fortsatte alligevel.
»Hvordan skal man være for at behage Jer?«
»Man skal være en Mand.«
»Og hvad er jeg da?« sa han.
»En Mand har Hjelm paa Hodet, Sværd i
Haanden og gyldne Sporer paa Hælene.«
»Godt,« sa Gringoire. »Altsaa uden Hest
ingen Maud. »Elsker I nogen ?«
Hun blev staaende et Øieblik hensunket i
Tanker. Derpaa sa hun med et eiendommeligt
Udtryk : »Jeg vil snart faa det at vide.«
»Hvorfor ikke i Aften,« sa Digteren ømt;
»hvorfor ikke mig?«
Hun saa alvorlig paa ham.
»Jeg kan bare elske en Mand, der kan
beskytte mig.« *
Gringoire blev rød i Hodet og følte sig
truffet. Det var aabenbart, at den unge Pige
Bigtede til den ringe Hjælp, han havde ydet
hende under de farlige Omstændigheder, hun
havde befundet sig i for et Par Timer siden.
Mindet herom, der var udslettet af do andre
Eventyr, han havde oplevet den Aften, vaagnede,
og han slog sig for Pa,nden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
