- Project Runeberg -  Notre-Dame /
102

(1901) [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Notre-Dame Kirkens Sjæl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

» lOi ^

Dei- havde i Tidens Løb dannet sig et
eiendommeligt Baand, som knyttede Ringeren til
Kirken. Den ulykkelige Stakkar, som bestandig
havde vieret skilt fra Verden ved den dobbelte
Tilskikkelse, han havde at bære paa, den
«bekjendte Herkomst og det vanskabte Legeme, der
fra Barndommen af havde holdt ham indespærret
bag en uoverstigelig dobbelt Mur, havde vænnet
sig til ikke at se nogetsomhelst her i Verden
udenfor de hellige Mure, som havde optat ham
i deres Skygge. Notre-Darae Kirken havde,
efterhaanden som han voksede til og udviklede eig,
været Æg, Kede, Hus, Fædreland og Universum
for hum, i

Det er sikkert, at der var en vis
hemmelighedsfuld og forud bestemt Harmoni mellem
dette Væsen og denne Bygning. Naar han, da
han endnu Yar ganske liden, arbeidede sig frem
i Sæt og snoende sig under dens dunkle
Hvælvinger, syntes han med sit Menneskeansigt og sin
Dyrekrop at vare et Kryb, som naturlig hørte
hjemme paa de fugtige og mørke Fliser, paa
hvilke de romanske Kapitælers Skygger dannede
saa mange sælsomme Figurer.

Senere, da ha» første Gang instinktmæssig
klamrede sig til Klokkerebet, hang i det og satte
Klokken i Bevægelse, gjorde det et Indtryk paa
bans Adoptivfar Claude, som naar et Barns
Tungebaand løses, og det begynder at tale.

Idet han saaledes lidt efter lidt udviklede
?ig, stadig under Indtryk af Domkirken, i
hvilken han levede og sov, og sona til enhver Tid
la et hemmelighedsfuldt Tryk over ham, kom
han paa en Maade til at ligne den, arbeidede
ag saaledes ind i den, at han saa at si blev en
integrerende Del af den. Hana mange
fremspringende Kanter afpassede sig efter Kirkens Vinkier,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:24:52 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/notredame/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free