Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Hunden og dens Herre - XVII. Mere om Claude Frollo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-110-
cn anden. Det var en stakkars kluntet og
klod-•et Organisme, som stod med bøiet Hode og
bedende Blikke overfor en høi og dyb, mægtig
©g overlegen Aand. Og først og sist var det
Taknemlighed, som bar det hele, Taknemligheden
i den Grad drevet til Yderlighed, at vi ikke ved,
1>vad vi skal sammenligne den med. Denne Dyd
er ikke blandt dem, man træffer de skjønneste
feksempler paa hos Menneskene. Vi vil derfor
si, at Quasimodo elskede Domprovsten, som ingi n
Hund, ingen Hest, ingen Elefant nogensinde har
elsket sin Herre.
XVII.
Mere om Claude Frollo,
I 1482 var Quasimodo omtrent tyve Aar
gammel. Claude Frollo var omtrent seks og;
tredive. Den ene var blit stor, den anden va*
bl it gammel.
Claude Frollo var ikke længer den simple
Discipel i Torcni-Kollegiot, den ømme Beskytter;
af et lidet Barn, den unge drømmende Filosof,j
Bom vidste en hel Del og var uvidende om ad~
«killigt. Han var en streng, alvorlig, mørk Præst,]
«om følte sig ansvarlig for Menneskesjæle; han,
var Domprovsten af Josas, Biskopens anden Med-,
hjælper, som førte Tilsyn med de to Dekanaters
* Montlhéry og Cbåteaufort og et hundrede o»
fire og sytti Landsogne, Hau vai en ærefr; g^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
