Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Dommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Imidlertid gik Skriveren hon t.t JWi^ur
Florian Barbedienne, rnens han gjennetulæsie
Dommen, før han underskrev den. Han følte
Medlidenhed med den stakkars domfældte Djævel,
og i Haab om at udvirke nogen Nedsættelse i
Straffen nærmede han sig Auditørens Øre
saameget som muligt og sa, idet han pegte paa
Quasimodo: »Manden er døv.«
Han haabede, at dette Fællesskab i
Legems-lyde vilde vække Mester Floriam Deltagelse for
den Dømte. Men for det første skjøttede Mester
Florian sig, som alt anført, aldeles ikke om, at
man la Mærke til hans Døvhed, og for det anuet
var han saa tunghørt, at han ikke forstod et
Ord af, hvad Skriveren sa. Han vilde
imidlertid gi sig Udseende af, at han forstod det, og
svarede : »Naa, det er en anden Sag, det vidste
jeg ikke. Ja, la ham staa en Time til i Gabs
stokken.«
Og han underskrev öen saaledes ændrede
Kjendeise.
»Det har han godt af,« sa Robin Poussepain,
Studenten, som Quasimodo den foregaaende Dag
i Justispaladset havde slynget saa foragtelig fra
sig, og som derfor havde et Horn i Siden paa
ham. »Det lærer ham at være grov mod iolk.*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
