Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Faren ved at betro en Gjed sin Hemmelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
le3
og dst var let at skjønne af OMiocu-ns foriogne
Kulete, at der i det mindste for hans
Vt.ikom-men(ft ikke var Tale om Kjærlighed. Hele hans
Væsen udtrykte en Forlegenhed og
Kiedsomme-lighed, eom vore Løitnanter i Garnisonsbyerne
nutildags paa en udmærket træffende Maade
vilde gi Luft i følgende Ord : »Saant forbandet
Hoveriarbeide ! c
Den gode Dame, som var meget indtat i
Bin Datter, la ikke Mærke til, hvor lidet
begeistret Officeren var, og søgte ganske sagte at
henlede hans Opmærksomhed paa den
ubeskrivelige Dygtighed, hvormed Fleur-de-Lys førte sin
Synaal og brugte sit Garn.
»Se, Fætter,« sa hun, idet hun trak ham i
Ærmet for at komme til at hviske ham i Øret,
»har 1 nogensinde set et livligere og mere
tiltalende Ansigt end Eders Forlovedes? Er det
ikke nogen aldeles mageløse Hænder, og er det
ikke fortryllende at se, hvor hendes Hals bevæger
sig ganske som en Svanes ? Hvor I er lykkelig,
at 1 er en Mand, I slemme, letsindige Menneske!
Er min Fleur-de-Lys ikke saa smuk, at man
kunde tilbede hende, og er I ikke dødelig
forelsket i hende ?«
»Ganske vist,« svarede han, idet han tænkte
paa ganske andre Ting.
«Men saa tal dog til hende,« sa B’ru Aloi’se
pludselig, idet hun puffede ham i Ryggen. »Si
noget til hende; I er blit saa undselig.«
Vi kan forsikre Læseren, at Undselighed
ikke hørte med til Ka^toinens Dyder eller Lyder.
Han prøvede imidlertid at gjøre, hvad hun bad
ham om.
»Smukke Kusine,« sa han, idet l^an gik
hen til Fleur-de-Lys, »hvad forestiller det
Bro-deii, i paa?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
