Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Faren ved at betro en Gjed sin Hemmelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 167 —
Der vår noget i den Db jMijflTeu, der vflr
over ham, som mindede om en Glente,, som har
opdaget et Spurverede og qq holder Øie
med det.
»Det et Hr. Domprovsten af Josas,« a*
Pleur-de-Lys.
»I maa ha gode Øine for at kunne kjendt
ham herfra!« sa Colombe de Gaillefontaine.
»Hvor han eer paa den lille Danserinde,t
sa Diane de Christeuü.
»Zigøinersken skal ta sig i Agt, for han
holder ikke af Zigøinerne,« sa Fleur-de Lys.
»Men kjære Fætter Føbus,« tilføiede hun
pludselig, »siden I kjender denne lille Zigøjnerske,
gi hende da et Vink, at hun skal komme herop.
Det vil more os.«
»Aa ja!« raabte alle de unge Piger og
klappede i Hænderne.
»Men det vilde jo være taabeligt,« svarede
Føbus. »Hun har uden Tvil glemt mig, og jeg
ved ikke engang, hvad hun heder. Men siden
I ønsker det, mine Damer, vil jeg prøve.«
Derpaa bøiede han sig ned over Balkonens
Rækværk og raabte: »Du Smaa!«
Danserinden slog ikke paa Tamburin i dette
Øieblik. Hun dreiede Hodet i den Retning,
hvorfra Lyden kom, fæstede eit straalende Blik
paa Føbus og stansede pludselig.
»Du Smaa!« gjentog Kapteinen, idet han
vinkede til hende., at hun skulde komme op.
Den unge Pige saa atter paa ham, derpaa
blev hun saa rød i Hodet, som om der var
Blaat Flammer op i Kinderne paa hende, og idet
hun tog sin Tamburin under Armen, gik hun
uden at ænse de forbausede Tilskuere lige hen
til Porten i det Hus, hvorfra Føbus havde kaldt
•paa hende. Hun gik langsomt og vaklende, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
