Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV. Præst og Filosof er to Ting - XXV. Klokkerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
u» 184
jeg ved, endnu ikke fordømt. Jeg interesserer
mig for Jer og vil Jer vel. Nuvel, den mindste
Berøring ved denne Helvedes Zigøinerske vil
gjflre Jer til Satans Slave. I ved, at det altid
ei’ Legemet, der styrter Sjælen i Fortabelse. Ve
Jer, ifald I kommer denne Kvinde nær; det er
alt, hvad jeg har at si.«
»Jeg prøvede en Gang paa det,« sa
Gringoire, idet han kløede sig bag Øret. »Det var
den første Dag, men jeg ståk mig.«
Præstens Pande blev atter mørk.
»En anden Gang,« vedblev Digteren
smilende, »kigede jeg igjennem Nøglehullet, inden
jeg la mig, og saa den nydeligste lille Fod, som
nogensinde har faat en Seng til at knage
under sig.«
»Gaa Pokker ivold!« skreg Præsten med et
frygteligt Blik, og idet han gav den
forbausede Gringoire et Puf i Ryggen, forsvandt han
med hurtige Skridt under Kirkens mørkeste
Hvælvinger-
XXV.
Klokkerne.
Fra den Morgen, da Quasimodo stod i
Gabestokken, forekom det Folk i Notre-Dame Kirkens
Nabolag, at den Iver, hvormed han havde dyrket,
sine Klokker, var betydelig kjølnet. Hidtil hav ae
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
