Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXI. Daleren, som var blit et vissent Blad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 332
i
erfare, hvilken uovervindelig Kyskhed Amuletten
og Zigøinerskens Dyder i Forening affødte, og
han havde matematisk beregnet denne Kyskhedø
Modstandskraft. I saa Henseende var han altsaa
ganske rolig.
Han kunde derfor aldeles ikke begribe,
hvorledes det hang sammen, at hun slig var blit
borte. Han tog sig det meget nær. Han vilde
yære blit mager, ifald det havde været muligt.
Han havde for den Sags Skyld glemt alt, om
Öet saa var eine literære Interesser.
En Dag, da han tungsindig kom forbi
Fængslet, saa han en Mængde Mennesker, som
havde samlet sig udenfor en af Justispaladsetf
Forte.
»Hvad er paafærde ?« spurgte han en urig
Mand, som kom ud derfra.
»Jeg ved ikke,« svarede den unge Mand.
tDe sier, at de holder paa at dømme et Fruen«
timmer, som har myrdet en Soldat. Da det
lader til, at der er Hekseri med i Spillet, har
Biskopen og Officialen blandet sig i Sagen, og min
Bror, som er Domprovst, sidder evig og altid
der oppe. Jeg vil gjerne ha talt med ham, men
jeg kunde ikke komme hen til ham for alle de
Mennesker, og det er meget ærgerligt, for jeg
trænger Penge.«
»Ak, min Herre,« sa Gringoire, »gid jeg
kunde laane Jer nogle ; men naar der er Huller
paa mine Bukser, saa er det ikke Dalere, der
har slidt dem.«
Han turde ikke si det unge Menneske, at
han kjendte hans Bror Domprovsten.
Studenten gik sin Vei, og Gringoire lod sig
drive med Strømmen op ad Trappen til
Retssalen. Han tænkte, at der ikke gis noget bedre
ftUldel til at foijage Melankoli med end at over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
