Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXI. Daleren, som var blit et vissent Blad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 245 —r
ikke. Det er eu Præst, en Præst, jeg ikke
kjender, en djævelsk Præst, som forfølger mig.«
»Det er rigtigt,« sa Dommeren. »Munke-
spøgeiset«.
»Aa, naadige Herrer, ha Medlidenhed med
mig ! Jeg er bare en stakkars Pige —«
»En Zigøinerske,« sa Dommeren.
Den kongelige Prokurator tog blidt Or Jet:
»I Betragtning af den Anklagedes
beklagelsesværdige Haardnakkethed gjør jeg Fordring
paa, at hun blir lagt paa Pinebænken.«
sTilstaat,« sa Præsidenten.
Den ulykkelige Pige rystede over hele
Kroppen. Hun reiste sig imidlertid, da Soldaterne
befalede hende det, og gik med temmelig faste
Skridt bag efter Charmolue og Præsterne i
Kirke-raadet mellem to Rækker Hellebardister hen
mod en liden Dør, som pludselig aabnedes og
lukkedes igjen efter hende, saa at det gjorde et
Indtryk paa den tungsindige Gringoire, som om
hun var slugt af et gabende Svælg.
Da hun var forsvundet, hørte man en
ynkelig Brægen. Det var den lille Gjed, som græd.
Forhøret var foreløblig forbi. Da en Raads»
herre bemærkede, at Herrerne vist var trætte,
og at det vilde vare en god Tid, inden Torturen
var forbi, svarede Præsidenten, at en
Øvrighedsperson maa forstaa at ofre sig for sin Pligt.
»Den ærgerlige Stivnakke,« sa en gammel
Dommer; >at la sig lægge paa Pinebænken, naar
Folk ikke har spist til AltenU
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
