- Project Runeberg -  Notre-Dame /
259

(1901) [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII. „Lader ethvert Haab fare —“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 259 —

én Gang krampagtig rystet den Lænke af Løfter,
som binder mig, Elendige,’til Altrets kolde Stens.
Men Faste, Bøn, Studier og Bodsøvelser havde
atter git Sjælen Magt over Legemet. Og saa
skyede jeg desuden Kvinderne. Jeg behøvede
desuden bare at aabne en Bog for at faa alle
min Hjernes ur&ie Dunster til at forsvinde for
Videnskabens Glansi, efter faa Minutters Forløb
følte jeg, hvorledes alt det tiove og plump®,
som hører Jorden til, flygtede langt bort, og jeg
stod atter rolig, blændet og klar overfor den
svige Sandheds rolige Straaleglans. Saalænge
Djævelen bare angreb mig vad at sende mig
flygtige Skyggebilleder af Kvinder paa min Vei,
K-vinder, som hist og ner gled mig forbi, i
Kirken, paa Gaden og ude i det fri, og „*im knapt
viste sig for mig i mine Drømme, fik jeg let
Bugt med bam. Ak, naar jeg ikke gaar seierig
Lid af Kampen, er Skylden Guds, eom ikke har
;jort Mennesket og Djævelen lige stærke. — Hi/r
mig, En Dag —*

Her brød Præsten af, og Fangen hørte ham
udstøde et Suk, der lød som en Døendes Rallen.

Han vedblev.

»— En Dag sad jeg ved Vinduet i min
Celle. — Hvad var det for en Bog, jeg læste i?
Aa, det løber alt sammen rundt i Hodet pau
mig. — Jeg læste. Vinduet vendte ud til en
Plads. Jeg hører Musik og Lyden af en
Tamburin. Ærgerlig over at bli forstyrret i mine
Tanker, ser jeg ned paa Pladsen. Hvad jeg saa,
var der mange andre end mig, som saa, og dog
var det ikke et Skue for Menneskeøine. — Midt
paa Pladsen — det var ved Middagstid —
straalende Solskin — dansede en Kvinde, en Kvinde
saa skjøn, at Gud vilde ha foretrukket hende
for den hellige Jomfru og kaaret hende til sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notredame/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free