- Project Runeberg -  Notre-Dame /
260

(1901) [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII. „Lader ethvert Haab fare —“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 260

Mor og ladet sig føde af hende, ifald hun nuyje
været til, da han blev Menneske! Hendes Øiue
var sorte og straalende; midt mellem hendes
sorte Haar var der nogle, som i Sollyset skinnede
som Guldtraade. Hendes Fødder forsvandt i
Dansen som Egerne i et Hjul, der dreier hurtig
rundt. Om Hodet, i sine sorte Fletninger, havde
hun Metalplader, som funklede i Solen og laa
som en Stjernekrans om hendes Pande. Hendes
blaa Kjole straalede af Pailletter, det var som
en stjerneklar Sommernat. Hendes smidige og
brune Arme la sig om hende3 Legeme som to
Skjærf og løste sig igjen. Hele hendes Skikkelse
var vidunderlig skjøn, og saa hendes straalende
Ansigt, der traadte frem som et Lys i selve Solens
Lys! — Ak, unge Pige, det var dig. —
Overrasket, beruset, fortryllet tabte jeg mig i
Beskuelsen ar dig. Jeg stirrede saa længe paa dig,
at jeg pludselig begyndte at skjælve af
Forfærdelse. Jeg følte, at Skjæbnen greb mig.«

Præsten stansede atter et Øieblik overvældet
af sine Følelser. Derpaa vedblev han:

»Halv forhekset, som jeg allerede var, søgte
jeg noget, jeg kunde klamre mig til, og som
kunde fri mig fra at falde. Jeg mindedes de
boarer, Satan allerede havde lagt for min Fod.
Det Væsen, jeg havde for mig, var saa
overmenneskelig deiligt, at dets Skjønhed enten
maatte skrive sig fra Himlen eller Helvede. Det
var ikke en almindelig Pige skabt af en Smule
Jord, og hvis Indre kummerlig oplystes af en
Kvindesjæls flakkende Straaler. Det var en
Engel! Men en af Mørkets, ikke en af Lysets
Engle. I samme Øieblik, som den Tanke for
gjennem mig, saa jeg ved Siden af dig en Gjed,
et forhekset Dyr, som grinende stirrede paa mig.
Dens Horn lyste i Middagssolen som Ild. Saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:24:52 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/notredame/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free