- Project Runeberg -  Notre-Dame /
262

(1901) [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII. „Lader ethvert Haab fare —“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 262 -A

mine Midier: Klosteret, Alteret, Arbeidet, Bøgerne.
Daarskab I Aa, hvor Videnskaben lyder hult,
naar man i sin Fortvilelse render Panden mod
den, og Hodet er fuldt af Lidenskab I Ved du,
tinge Pige, hvad jeg stadig eaa mellem Bogen
cg mig ? Dig, din Skygge, et Billede af det
etraalende Syn, som en Dag havde svævet for
mine Øine. Men dette Billede havde ikke
læn-per den samme Farve som den Gang; det var
mørkt, skummelt,"uhyggeligt som den sorte Kreds,
eom længe forfølger den uforsigtige, som har
stirret paa Solen.

»Da jeg ikke kunde bli det kvit, da jeg
bestandig hørte din Sang summe i mit Hode,
saa clino Fødder danse paa min Bønnebog, vilde
jeg se dig igjen, røre ved dig, vide, hvem du
var, se, om du lignede det Billede, min Fantasi
havde bevaret af dig, maaske knuse min Drøm
med Virkeligheden. Jeg haabede, at-et nyt
Indtryk ialfald vilde udslette det første, thi dette
var blit mig uudholdeligt. Jeg søgte dig, jeg
gjensaa dig. Ve mig! Da jeg havde set dig to
Gange, vilde jeg se dig tusen Gange, jeg vilde
se dig altid. Saa — hvorledes skulde jeg kunne
stanse paa dette Helvedes Skraaplan? —- Saa
tilhørte jeg ikke længer mig selv. Den anden
Ende af den Snor, Djævelen havde bundet ved
mine Vinger, havde han bundet om sin Fod.
Jeg gav mig til at vanke om som du. Jeg
ventede paa dig i Portene, jeg speidede efter dig
paa Gadehjørnene, jeg holdt Udkig efter dig
oppe fra mit Taarn, Hver Aften trak jeg mig
mere henrykt, mere fortvilet, mere forhekset,
mere fortabt tilbage i mig selv.

Jeg havde faat vide, hvem du var:
Ægyp-terinde, Bøhmerinde, Gitana, Zingara. Hvorledes
var det muligt at tvile om, at der var Trolddom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:24:52 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/notredame/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free