- Project Runeberg -  Notre-Dame /
271

(1901) [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV. Moren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 27! —

Bønner og hvor megen Hulken der er opstege"
til Himlen i Anledning af den smukke rosenrøde
Atlaskes Sko. Aldrig har en finere og sirligere
Ting været Gjenstand for mere Fortvilelse.

Den Morgen lod det til, at hendes Smerte
gav sig endnu voldsommere Luft end sædvanlig,
og man hørte hende klage med lydelig og ens«
formig Stemme, saa det skar en i Hjertet.

»Aa, min Datter, min Datter,« sa hun, smit
stakkars kjære lille Barn, jeg skal altsaa aldriå
se dig mere I Jeg synes bestandig, at det vat
igaar det skede 1 Min Gud, min Gud, naar du
saa hurtig vilde ta hende fra mig igjen, havde
det været bedre, om du aldrig havde git mig
hende. Ak, ak, her er Skoen, hvor er Foden?
Hvor er alt det andet? Hvor er Barnet? Mirj
Datter, min Datter! Hvad har de gjort ved dig?
Herre, gi mig hende tilbage! Der er haard Hud
paa mine Knæ af at knæle for dig og bede til
dig i femten Aar, min Gud 1 er det ikke nok ?
Gi mig hende tilbage en Dag, en Time, et
Minut 1 bare et Minut, Herre, og gi mig saa i
Djævelens Vold for evige Tider. Aa, vidste jeg,
hvor jeg kunde gribe en Flig af din Kjortel,
jeg vilde klamre mig til den med begge Hænder,
og du skulde bli nødt til at gi mig mit Barn
tilbage 1 Se hendes smukke lille Sko, Herre, har
du ingen Medlidenhed med den, Herre? Kan du
fordømme en stakkars Mor til en saadan Straf i
femten Aar? Ak, Herre min Gud, jeg er bare
en ussel Synderinde, men min Datter gjorde
mig from. Jeg var fuld af Andagt af
Kjærlighed til hende, og jeg saa dig gjennem hendes
Smil som gjennem en Aabning i Himlen.—- Aa,
kunde jeg bare en Gang, endnu en Gang, en
eneste Gang trække denne |ko paa hendes smukke
Hile rosenrøde Fod, saa Vilde jeg velsigne dig i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notredame/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free