Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV. Tre forskjellig skabte Menneskehjerter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ist 289 —
»Ejjrie Sleis ont, gjentog Mængden. Den
mumlende Lyd gik henover hele Forsamlingen
som et oprørt Havs Brusen.
»Amen,« sa Domprovsten.
Han vendte den Dødsdømte Ryggen, hauj
Hode sank ned paa lians Bryst, han la Armene
overkors og gik hen til de Præster, som udgjorde
hans Følge. Et Øieblik efter saa man ham
forsvinde med Korset, Lysene og Korkaaberne under
Domkirkens mørke Buer, og hans høie Røst døde
li<lt efter hen i Koret, idet han sang det
fortvilede Vers:
Omnes gurgües tui et fluclus tui super nie
transier unt.
Kirkens Porte var imidlertid blit staaende
aabne, saa at man saa ind i det tomme, øde
Rum, der var klædt i Sorg, men uden Lys og
uden Sang.
Den Dødsdømte blev staaende ubevægelig,
ventende paa, hvad man vilde gjøre ved hende.
Mester Charmolue havde hele Tiden, mens alt
dette stod paa, været optat af at granske det
Basrelief i den store Portal, som efter nogles
Mening forestiller Abrahams Ofring, efter andres
Alkemien, idet Englen skal bety Solen,
Ved-knippet Ilden og Abraham Alkemisten. En af
Stokkemændene maatte hen og kalde paa ham.
Det holdt haardt nok at faa ham udrevet
af hans Betragtninger, men omsider vendte han
sig dog om ; han gav et Vink, og to Mænd i
jfftle Kiær — det var Bødlens Knægte — traadte
hen til Zigøinersken for atter at binde hendes
Hænder.
I det Øieblik, den Ulykkelige igjen steg op
i den skjæbxi|avangi’e Kjærre for at begi sig tü
din sisle Station, blev hun grebet af en Følelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
