- Project Runeberg -  Notre-Dame /
297

(1901) [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVI. Feber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

- 50? —

fra ham selv, fra Menneskene, fra Gud, fra alt,
varede hele Dagen. A£ og til kastede han sig
næsegrus paa Jorden og rev det unge Korn op
med sine Negle. Af og til stansede han i en
øde Landsbygade, og hans Tanker var saa
uudholdelige, at haü greb om sit Hode med begge
Hænder og søgte at rive det ar Skuldrene for
at kpuse det mod Brostenene.

Mærkeligt var det, at det under alle disse
Kvaler ikke for Alvor faldt ham ind at søge
Døden. Saaledes var dette ulykkelige Menneske
nu engang skabt. Han hang ved Livet. Maaske
saa han virkelig Helvede bag ved det.

Dagen led imidlertid mere og mere mod
Enden. Det levende Væsen, som endnu rørte
sig i ham, tænkte forvirret paa at vende tilbage.
Han troede, han var langt borte fra Paris, men
da han fik orienteret sig, saa han, at han bare
var gaat udenom Universitetsstaden, og efter
nogle Øieblikkes Forløb var han ved Udkanten
af »Klosterengen«, som var saa navnkundig for de
Optøier, der fandt Sted baade Nat og Dag.
Herfra slog han ind paa den øde Sti, som skilte
det fra Dieu-Neuf, og naaede omsider ned til
Floden. Der traf Hr. Claude en Færgemand,
som for nogle Hvid roede ham over Seinen og
satte ham iland paa den øde Landtange, hvor
Læseren i sin Tid saa Gringoire fordybe sig i
Betragtninger.

Da han kom ind i Gaderne, gjorde de
Forbigaaende, som trængtes i Lyset fra Boderne, et
Indtryk paa ham som Spøgelser, der evig kom
og gik. Det summede underlig for hans Øren,
og undwlige Syner forvirrede haus Sjæl. Hanj
saa hverken Husene eller Stenbroen eller Vognen^
eller Mænd eller Kvinder, alt svømmede sammes

Viotor Hugo: NoU’«-iStøtte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notredame/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free