- Project Runeberg -  Notre-Dame /
304

(1901) [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVII. Pukkelrygget, enøiet og halt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— HO? —

Kirkerne havde i Regelen et særligt Rum,
som var bestemt til at opta dem, som søgte
Til-fingt i dem. I Notre-Dame var der indrettet en
Saadan Celle under de skraa Støttepiller over det
ine af Sideskibene lige overfor Klostret.

Det var derhen, Quasimodo efter sit vilde
Triumfløb gjennem Taarne og Gallerier havde
feragt Esmeralda. Hvor lang Tid dette Løb
énd havde tat, var den unge Pige dog ikke rigtig
kommet til sig selv igjen ; hun var stadig halvt
bedøvet og halvt vaagen, mærkede intet til, hvad
der foregik, det skulde da være, at hun havde
et Indtryk af, at hun steg tilveirs, at hun
svævede, at hun fløi, at der var noget, som førte
hende bort fra Jorden. Af og til hørte hun
Quasimodos skingrende Latter og hans tordnende
Stemme; hun aabnede Øinene halvt og saa
forvirret under sig Paris med dets tusen Skifer- og
Tegltage som et rødt og blaat Mosaik, og over
sig Quasimodos forfærdelige, glædestraalende
Ansigt. Saa lukkede hun atter Øinene; hun troede,
at alt var forbi, at man havde henrettet hende,
mens hun var bevidstløs, og at den vanskabte
Aand, som havde styret hendes Skjæbne, atter
•havde grebet hende og nu bortførte hende, Hun
♦urde ikke se paa ham og opgav alt.

Men da Klokkeren forpustet og med Haaret
strittende til alle Sider havde lagt hende til
-Hvile i Fristedscellen, da hun mærkede, hvorledes
hans plumpe Hænder lempelig løste Rebet, som
snørede hende om Armene, da for der et Stød
gjennem hende som det, der vækker Passagererne

«a et Skib, naar det støder paa Grund midt
i Natten. Hendes Tanker vaagnede ogsaa af
lin Dvale og kom igjen en for en. Hun saa,
•t hun var i Notre-Dame Kirken; hun mindedes,
at hun var blit udrevet af Bødlens Hænder, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notredame/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free