- Project Runeberg -  Notre-Dame /
306

(1901) [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVII. Pukkelrygget, enøiet og halt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at- 306 -i

©jævel var virkelig ogsaa skrækkelig at se paa.
Hun bøiede Hodet gysende af Skræk.

Derpaa sa han:

»Jeg gjør Jer bange. Jeg er saa styg, iktoi
fandt? La være at se paa mig; hør blot, hvaii
jeg siger. Om Dagen maa I bli her; om Natten
kan I gaa omkring i hele Kirken. Men I maa
ikke gaa ud af Kirken, hverken om Natten eller
Dagen, saa er I fortabt. Man vilde dræbe Jer,
og jeg vilde dø.«

Hun hævede rørt Hodet for at svare. Han
var forsvundet. Hun var atter ene, grublende
over de mærkværdige Ord, dette Væsen, som
næsten maatte kaldes et Uhyre, havde sagt, og
forbauset over hans Stemmes Klang, som var
ßaa raa og dog saa blød.

Derpaa saa hun sig om i sin Celle. Det
var et lidet Værelse paa en seks Fod i Firkant
med et lidet Vindu og en Dør i den af det svagt
skraanende Tag dannede Væg. Flere Tagrender
med Dyrehoder syntes at bøie sig hen imod
hende og strække Hals for at se paa hende
gjennem Vinduet. Ved Randen af Taget saa
£un det øverste af tusen Skorstene, som udspyede
Røgen fra Baalene i alle Paris’s Huse. Det var
ét trist Syn for den stakkais Zigøinerske, for
Hittebarnet, for den Dødsdømte, for det
ulykkelige Væsen, som hverken havde Fædrelaud,
Familie eller Arne.

Netop som Tanken om, hvor ene hun stod
her i Verden, saaledes dukkede op i hende
smerteligere end nogensinde før, følte hun et loddent
./Gg skjægget Hode stryge op ad hendes Hænder
jçg Knær. Hun for sammen — alt gjorde hende
jp&st nu — og saa, hvad det var. Det var den
ätekkars Gjed, den kvikke Djali, som vjr smuttet
ifør fce»d#, da Quftwwodo splittede Ohs^mim

r "" ■ * V v" ~"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:24:52 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/notredame/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free