- Project Runeberg -  Notre-Dame /
308

(1901) [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVIII. Døv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 308 –

angst; det var Quasimodos ulykkelige Ansigt.
Hun lukkede uvilkaarlig Øinene igjen, men
forgjæves; hun syntes stadig, hun gjennem sine
rosenrøde Øienlaag saa dette Gnomfjæs med det
ene Øie og den tandløse Mund. Saa hørte hun,
inens hun endnu stadig laa meel lukkede Øine,
en raa Stemme si overmaade blidt:

»I skal ikke være bange. Jeg er Eders
Ven. Jeg kom for at se Jer sove. Det kan
ingen Fortræd gjøre Jer, at jeg kommer og ser
paa Jer, mens I sover, vel? Hvad kan det gjøre
Jer, at jeg er der, naar I har Øinene lukket?
Nu skal jeg gaa min Vei. Nu har jeg sat mig
ned bag Muren; nu kan I godt slaa Øinene op.«

Den Tone, hvori han sa disse Ord, var
endnu mere klagende end selve Ordene.
Zigøi-nersken slog rørt Øinene op. Han stod virkelig
ikke længere ved Vinduet. Hun gik hen til det
og saa den stakkars Pukkelryg sidde og krybe
sammen i en bedrøvet og resigneret Stilling.
Hun gjorde sig Umage for at overvinde den
Modbydelighed, han indgjød hende. »Kom,« sa
hun blidt. Quasimodo sluttede af hendes Læbers
Bevægelse, at hun jagede ham bort; han reiste
sig og trak sig haltende tilbage, langsomt og
med bøiet Hode uden saameget som at fæste sit
Blik, eier var fuldt af Fortvilelse, paa den unge
Pige. »Men saa kom da,« raabte hun. Men
han vedblev at fjerne sig fra hende. Saa gik
hun ud af Cellen, løb hen til ham og tog ham
i Armen. Da Quasimodo følte hendes Haand
paa sin Arm, ko in han til at ryste over hele
Kroppen. Han saa op paa hende med et
bedende Blik, og da han saa, at hun drog ham
nærmere til sig, straalede hans Ansigt af Glæde
og Ømhed. Hun vilde ha ham med ind i sin
Celle, mejj han stod paa, at han vilde bli udenfor-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:24:52 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/notredame/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free