Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVIII. Døv - XXXIX. Sandsten og Krystal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 311 -A
çwi- var. Hup gav ham et Vi$k, at han
&Mq bli.
»Nçj^nei,« sa han, »jeg bør ikke bli lot
fam^e. Jég føier mig ikke tilpas her. Det ei
pjfe af Medlidenhed, at I ikke vender Øinene
Éorfe fra mig. Jeg gaar et Sted hen, hvor jegj
laa „ae. Jer, uden at I ser mig. Det er bedre. «
Han trak en en liden Metalpibe op af sip
Lomme.
»Naar I trænger til mig,« sa han, »naar ]
vil 1)3» at jeg skal komme, naar I ikke følei
altfor stor Afsky ved at se mig, pib saa i dennem
Den Lyd kan jeg høre.«
Han la Piben paa Jorden og løb sin Vei.
rrfTwaiaaatl
XXXIX.
Sandsten og Krystal.
-
Den ene Dag gik efter den anden.
Der kom lidt efter lidt Pio i Esmeraldas
Sjæh Et Overmaal af Smerte holder sig liges
aaalidt som et övermaal af Glæde længe. Men
nçskehjertet kan ikke længe holdes i Spænding.
5fc|gøinersken havde lidt saa meget, at der nu
bare var Sløvhed tilbage.
Lidt efter lidt forsvandt de frygtelige Syner;
som saa længe havde pint hende, alle de gruügi
Skikkelser som Pierrat Torterue, Jacques
Charmolue, ja, ofg* det saa var Præsten, udviskleciei
af heßdes Sjéej-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
