- Project Runeberg -  Notre-Dame /
312

(1901) [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIX. Sandsten og Krystal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 312 –

Og saa levede Føbus, det var hun sikker
paa; hun havde set ham. Føbus’s Liv
valhende et og alt. Efter den Række
skjæbne-svangre Stød, som havde bragt alt i hende til
at ramle sammen, havde hun gjen/undet én
Ting, én Følelse, som var blit staaende i hendes
Sjæl, hendes Kjærlighed til Kapteinen.

Esmeralda tænkte vist ikke paa ham uden
Bitterhed. Det var ganske vist skrækkeligt, at
han ogsaa var blit ført bag Lyset, at han havde
funnet tro, at den, der vilde ha ofret tusen Liv
for ham, havde rettet et Dolkestød mod ham.
Men hun kunde dog ikke gaa altfor haardt
iiette med ham for det. Havde hun ikke selv
tilstaat sin Brøde ? Var ikke hun, den svage
Kvinde, bukket under for Torturen ? Det vai
altsaa forsaavidt hendes egen Skyld. Hun burde
heller ha ladt sine Negle rive ud end la sig
fravriste et saadant Ord. Naar hun bare fik Føbus
at se en eneste Gang, vilde der ikke behøves
mere end et Ord, et Blik for at rive ham ud
af Vildfarelsen, for at vinde ham tilbage, det
tvilede hun ikke paa. Hun beroligede ogsaa sig
selv med Hensyn tøi adskillige mærkelige
Omstændigheder, saasom det Træf, at Føbus var,
hvor han var, den Dag, hun stod Skrifte, og at
han var sammen med hin unge Pige. Det vai
uden Tvil hans Søster. Det var en taabelig
Forklaring, men hun slog sig tiltaals med den,
fordi hun trængte til at tro, at Føbus endna
elskede hende og bare hende. Havde han ikke
tilsvoret hende Kjærlighed? Hvad behøvedes der
vel mere, saa enfoldig og lettroende, som hun
var? Og var det ikke snarere hende end ham,
der havde Skinnet imod sig i denne Sag ? Hun
ventede altsaa. Hun haabede.

Naar hun havde Tid dertil lor tøMfe»? paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:24:52 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/notredame/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free