- Project Runeberg -  Notre-Dame /
314

(1901) [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIX. Sandsten og Krystal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

- m ^é

aabnede Munden halvt, syntes et Øieblik at vilU
tale, men saa bare paa hende, rystede paa Hodel
og gik saa langsomt bort msd Haanden for
Panden til stor Forbauselse for Zigøinersken.

Iblandt de underlige Skikkelser, som vai
udhugget i Muren, var der en, som han næred«
en ganske særlig Forkjærlighed for, og som han
ofte ayntes at veksle broderlige Blikke med
Sngang hørte Zigøinersken ham si til den:

»Aa, hvorfor er jeg ikke af Sten som du 1«
En Morgen endelig var Esmeralda gaat hel*
U.d til Kanten af Taget og stod og saa ned paa
fiadsen, ud over St. Jean le Ronds spidse Tags
Quasimodo stod bag hende. Han stillede sig
med Vilje saaledes for saameget som muligt at
skaane den unge Pige for den Ubehagelighed at
ae ham. Pludselig for Zigøinersken sammen, en
faare og et Glædeslyn funklede paa en Gang i
hendes Øine, hun knælede ned ved Randen af
Taget og strakte fuld af Sjælekval sine Arme
nd mod Pladsen, idet hun raabte: »Føbus! kom!
kom 1 et Ord, bare et eneste Ord, i Himlens
Navn! Føbus! Føbus!« Der var i hendes Stemme,
i hendes Ansigt, over hendes Bevægelser, over
brfe hendes Person et hjerteskjærende Udtryk
es>m over en Skibbrudden, der i sin Nød vinkel
ad et Skib, som glider forbi langt ude i
Horisonten.

Quasimodo bøiede sig ud over Taget og saa,
a^t den, til hvem denne ømme, fortvilede Bøn
We? rettet, var en ung Mand, en Kaptein, en
imulc Kavaler straalende af Vaaben og Stas.
Han lod sin Hest gjøre Kaprioler, idet han red
forbi dernede paa Pladsen, og hilste med sin
«taiende Fjærbusk en smuk Dame, som stod pa?
en Balkon og smilte til ham. Officeren kunde
ferøvrig ikke høre den Ulykkelige, çom kaldt«
fcäSL hm i feftü var for Iadat borte.<

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notredame/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free