- Project Runeberg -  Notre-Dame /
324

(1901) [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXX. Nøglen til den røde Port

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6’i 4 —

presset op mod Ruderne i sit Vindu. Fra dette
Vindu kunde han se over i Esmeraldas Celle;
han saa hende ofte alene med sin Gjed,
undertiden ogsaa sammen med Quasimodo. Han saa,
hvor omhyggelig den usle Døve var for
Zigøiner-sken, hvor lydig han var, hvilken Ømhed og
Underdanighed der var i hans Væsen. Han
mindedes det underlige Blik, hvormed Klokkeren
en Aftenstund havde set paa Danserinden. Han
spurgte sig selv, hvad der kunde ha drevet
Quasimodo til at frelse hende. Han var Vidne til
tusen smaa Optrin mellem Zigøinersken og den
Døve, hvis Minespil, set paa Frastand og fortolket
af hans Lidenskab, syntes ham meget ømt. 8aa
følte han uklart, hvorledes der vaagnede en
Skinsyge i ham, som han aldrig havde ventet,
en Skinsyge, der fik ham til at rødme af
Skamfuldhed og Harme. »Det fik enda være med
Kapteinen; men denne!« Denne Tanke gjorde
ham ganske forstyrret.

Hans Nætter var forfærdelige. Fra det
Øieblik af, da han fik vide, at Zigøinersken var
ilive, var de gyselige Forestillinger om Spøgelser
og Graven, som han havde været besat af en
hel Dag igjennem, forsvundet, og han3 Kjød
martrede ham atter. Han vred sig paa sit Leie
i Bevidstheden om, at den nnge Pige var ham
saa nær.

Hver Nat foregjøglede hans vanvittige Fantasi
ham Esmeralda i alle de Stillinger, der havde
faat Blodet til at syde i hans Aarer. Han saa
hende ligge henstrakt over den myrdede Kaptein
med lukkede Øine, det skjønne Bryst bedækket
med Føbus’s Blod — det var det salige Øieblik,
da Domprovsten havde trykket det Kys paa
hendes blege Læber, som den Ulykkelige havde
følt som en sviende Glød, skjønt hu« var halvdød.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notredame/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free