Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXXII. Gringoire faar en god Idé
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 331 —
»I Henseende til Helbreden, mener I ?«
svarede Gringoire. »Aa jo, det er, som man tar
det. I det hele tat maa jeg dog si, at jeg har
det ganske godt.«
»I har altsaa Ingen Bekymringer, Mester
Pierre?« vedblev Domprovsten, idet han saa stivt
paa Gringoire.
>Nei, sandelig om jeg har.«
*I er altsaa lykkelig?«
»Ja, det er jeg paa Ære,« svarede Gringoire
ivrig. »Jeg begyndte med at elske Kvinderne,
saa kastede jeg min Kjærlighed paa Dyrene, og
nu elsker jeg Stenene. De er fuldkommen
ligesaa morsomme som Kvinderne og Dyrene, og
saa er de mindre troløse.«
Præsten strøg sig med Haanden over Panden.
Det var hans sædvanlige Gestus, Efter en Pause
fortsatte han;
»I er nu alligevel elendig situeret.«
»Elendig — ja; ulykkelig — nei.«
I det samme hørtes der Hestetrampen, og
de saa et Kompani kongelige Bueskyttere ride
forbi Enden af Gaden med hævede Lanser og
Officeren i Spidsen.
»Hvor I ser paa den Officer!« sa Gringoire
til Domprovsten.
»Jeg synes, jeg kjender ham.«
»Hvad heder han da ?«
»Jeg tror, han heder Føbus de Chateaupers.’
8a Claude.
»Føbus — det var et snurrigt Navn. Jeg
mindes, at jeg har kjendt et Pigebarn, som bare
»vor ved Føbus.«
»Kom med,« sa Præsten; »jeg har noget
at si Jer.«
Fra det Øieblik af, da Hytterafdelingen kom
forbi, bißd det eu vis ^^sbej ægere Jfwaa igjUP,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
