Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXXII. Gringoire faar en god Idé
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 383 —
hende Livet. Jeg skal si Jer min Tanke liga
rent ud. Kirken blir bevogtet Nat og Dag; der
slipper ingen andre ud end dem, man har set
gaa ind. I kan altsaa frit gaa derind. Det
gjør I. Jeg fører Jer op til hende. I bytter
Kiær. Hun tar Eders Vams paa, og I hendes
Skjørt.«
»Ja, endnu lyder det meget godt,« sa
Filosofen. »Men hvad saa?«
»Hvad saa? Hun gaar ud af Kiken med
Eders Kiær paa. X blir maaske hængt, men
hun blir frelst.«
Gringoire satte et meget alvorligt Ansigt op
og kløede sig i Nakken.
»Ja,« sa han, »det var jeg nu rigtignok
aldrig faldt paa, naar jeg havde været alene
om det.« ’ ♦ •••
Hr. Claudes uventede Forslag havde
pludselig formørket Digterens aabne og venlige Ansigt,
som et smilende italiensk Landskab formørkes,
naar et Vindstød driver en Sky for Solen.
»Saa, Gringoire, hvad siger I til mit Forslag?«
»Jeg siger, Herre, at man ikke maaske vil
hænge mig, men at man aldeles utvilsomt vil
gjøre det.«
»Det faar være det samme. Hun har frelst
Jert Liv. Det er en Gjæld, I betaler.«
»Jeg har saa megen Gjæld, som jeg ikke
betaler.«
»Mester Pierre, det er aldeles nødvendigt.«
Domprovsten talte i en meget bydende Tone.
»Nei, min Tro om jeg gjør! La mig hænge?
Nei, det er altfor urimeligt. Det gjør jeg ikke.«
»Saa Farvel,« sa Domprovsten, »jeg skal
Bok faa fat i dig igjen,« tilfoiede han mumlende
^’Skjægget,
Vtefcor Hugo; Noto^-Dma» tø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
