Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXXV. En klodset Ven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
~ 345 -i*’
og her gjennemskares af Seinens hvidlige
Bue.
Mens Klokkeren saaledes lod sit Øie glide om
i den i Tange og Nat hyllede Synskreds, følte
han sig ubeskrivelig urolig tilmode. I flere Dage
havde han været paa sin Post. Han saa
bestandig skummelt udseende Mænd luske omkring
Kirken, og de havde ikke Øinene fra den unge
Piges Tilflugtssted. Han tænkte, at der maaske
var et eller andet Komplot imod den ulykkelige
Fredløse igjære. Han indbildte sig, at Almuen
havde kastet et lignende Had paa hende sorn
paa ham, og at der maaske snart vilde ske
noget. Han holdt sig da ogsaa stadig paa sit
Klokketaarn paa Udkig, med Blikket snart
hvilende paa Cellen og snart paa Paris. Han holdt
paalidelig Vagt som en tro Hund, med Hjertet
fuldt af Mistanke.
Mens han sanledes stod og speidede udover
den store By, forekom det ham pludselig, at
der var noget paafaldende ved Omridsene al
Kaien la Vieille-Pelleterie, som om der var noget,
der rørte sig paa dette Punkt, ligesom Hodeme
paa en Masse Mennesker, der bevæge sig fremad.
Det forekom ham underligt. Han fordoblede
sin Opmærksomhed. Bevægelsen syntes at gaa
i Retning af la Cité. Lys var der ikke at se.
Det blev en Stund saadan ved paa Kaien, men
derpaa tabte Bevægelsen sig, og Kaien laa
ubevægelig som før.
Mens Quasimodo fortabte sig i Gisninger,
syntes ban, at Bevægelsen atter kom tilsyne i
Forgaardsgaden, som strækker sig gjennem la
Cité, lodret paa Notre-Dames Façade. Omsider
saa han tiltrods for det tætte Mørke Spidsen af
sn Kolonne udfolde sig i denne Gade, og et
Victor Hugo; Notre-Paiue.
86
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
