Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXXV. En klodset Ven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 350 -i""
paa Stenbroen med en Larm som a! en Kanon,
idet den vedblivende hist og her knuste Benene
paa en eller anden i Tiggerflokken, som forfærdet
spredte sig til alle Sider. I et Øieblik var
Pladsen umiddeibart foran Kirken tom, de, som
havde arbeidet paa at sprænge Døren, trak sig
tilbage fra den, skjønt de beskyttedes af dens
dybe Hvælvinger, og Clopin selv holdt sig i
ærbødig Afstand fra Kirken.
»Det slåp jeg godt fra I« raabte Jehan. »Jeg
mærkede Lufttrækket, da den kom susende!«
Det er ikke til at beskrive, hvor forbauset
og forfærdet Banditerne blev over denne Bjælke,
som saaledes faldt nedover dem. De stod nogle
Øieblikke og stirrede1"^**i Luften, mere forbløffet
over dette Stykke Træ, end de vilde blit
over tyve tusen kongelige Bueskyttere.
»For Pokker!« brummede Hertugen ai
Ægyyten, »det lugter af Trolddom, dette heri«
»Den kom fra Maanen,« sa Andry-le-Rouge.
»For tusen Paver!« raabte Clopin, »I ei
allesammen nogen Idioter!« Men han kunde ikke
selv forklare, hvorledes det hang sammen med
den Bjælke.
Paa Forsiden af Kirken var der hunting
at opdage; Skjæret af Faklerne naaede ikke op
til Toppen af den. Den svære Bjælke laa midt
•i Forgaarden, og man horte de Ulykkelige, som
havde tat imod det første Stød og havde faat
Maven flænget paa Kanterne af Stentrinene,
stønne og jamre sig.
Efterat Kongen af Thunes havde kommel
sig af sin første Overraskelse, fandt han omsidej
paa en Forklaring, som hans Ledsagere fandl
rimelig.
»Guds Død! skulde det være Klerkerne,
som forsvarer sig? Saa til Storm! til Storm!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
