Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXXVIII. Den lille Sko
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- sto -
Grund til saadan at puffe til Folk, Mester. —
Mit kjære, smukke Barn, Eders Liv er i Fare,
og det er Djalis med. Man vil ta Jer. Vi er
Eders Venner og kommer for at redde Jer. Følg
med os.«
»Er det sandt?« raabte hun forskrækket.
»Javist er det sandt. Kom, skynd Jer.«
»Det vil jeg gjerne,« stammede hun. »Meu
hvorfor siger Eders Ven ingenting’?«
»Aa,« sa Gringoire, »det kommer af, at
hans Far og Mor var rare af sig; derfor er han
blit saa taus.«
Den Forklaring maatte hun la sig nøie med.
Gringoire tog hende ved Haanden; hans Ledsager
tog Lygten op og gik i Forveien. Angsten
næsten bedøvede den unge Pige. Hun lod sig
føre bort. Gjeden hoppede bagefter, saa glad
over Gjensynet med Gringoire, at den hvert
Øieblik fik ham til at snuble ved at jage sine
Horn ind meilem Benene paa ham.
De steg hurtig ned ad Taarntrappen, gik
gjennem den bælgmørke og øde Kirke, som
gjenlød af Larmen udenfor, der dannede en
frygtelig Modsætning til Stilheden derinde. De traadte
ud i Klostergaarden gjennem den røde Dør.
Klosteret stod tomt, Kierkerne var flygtet til
Bispepaladset for at bede der. Gaarden var tom,
kun hist og her krøb nogle forfærdede Tjenere
sammen i de mørkeste Kroge. De styrede
Kursen hen imod Døren, som fra denne Gaard førte
ud til Terrænet. Den sorte Mand lukkede Døren
op med en Nøgle og gik ud paa Pynten, hvor
der helt ude ved Vandet stod de markstukne
Hester af et Plankeværk. Bagved, i Skyggen af
dette Plankeværk, laa en liden Baad gjemt.
Manden gav Gringoire og hans Ledsagerske et
Tegn, at de skulde komme derhen. Gjeden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
