- Project Runeberg -  Notre-Dame /
374

(1901) [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXXVIII. Den lille Sko

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 374

den frygtelige Larm, Den Ubekjendte gik hen
til Zigøinersken og vilde ta hende i Armen for
at hjælpe hende i Land, men hun stødte ham
fra sig og klyngede sig til Gringoires Arm, og
han var paa sin Side saa optat af Gjeden, at
han ikke var langt fra at støde hende fra sig.
Saa sprang hun alene ud af Baaden. Hun var
saa forvirret, at hun ikke vidste, hvad hun
gjorde, eller hvor hun var. Et Øieblik blev hun
staaende som bedøvet og stirrede ned i Vandet.
Da hun kom lidt til sig selv igjen, var hun ene
med den Ubekjendte. Det lod til, at Gringoire
havde benyttet sig af det Øieblik, da de gik i
Laud, til at smutte bort sammen med Gjeden.

Den stakkars Zigøinerske kom til at ryste,
da hun saa, at hun var ene med dette Mennesk«.
Hun vilde tale, skrige, kalde paa Gringoire, men
hendes Tunge var som lammet i Munden paa
hende, og der kom ikke en Lyd over hendes
Læber. Pludselig følte hun, at den Ubekjendte
greb hendes Haand. Det var en kold og stærk
Hannd. Tænderne klaprede i Munden paa hende,
hun blev blegere end Maanelyset, der spilled«
paa hendes Ansigt. Manden sa ikke et ürci.
Han gik med lange Skridt henimod Grévepladsen,
stadig holdende hende i Haanden. I dette
Øieblik gik det dunkelt op for hende, at Skjæbnen
er en uimodstaaelig Magt. Hun havde ingen
Modstandskraft mere, hun lod sig slæbe afsted,1
løb, mens han gik.

Hun saa sig om til alle Sider. Der vai
ikke et Menneske at se. Kaien var fuldstændig
øde. Hun hørte ikke en Lyd, der var ikke ei
Menneske at mærke undtagen i den larmende
og af et brandrødt Skjær oplyste Del af Byen,
hvorfra hun bare var skilt ved en Arm ai
Seinen, og hvorfra hendes Navn lød over til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:24:52 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/notredame/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free