Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXXVIII. Den lille Sko
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 375 -i""
hende sammen med Skrig af døende Mennesker.
Resten af Paris laa hyllet i Bælgmørke.
Den Fremmede slæbte imidlertid af med
hende, stadig lige taus og lige hurtig. Hus
mindedes intet af de Steder, hun passerede
Idet hun kom forbi et oplyst Vindu, tog hua
sig voldsomt sammen, gjorde sig pludselig stii
og raabte: »Hjælp!«
Borgermanden, som boede i Huset, kom i
bar Skjorte hen til Vinduet med en Lampe i
Haanden, lukkede op og saa sløvt ud paa Kaien,
sa nogle Ord, som hun ikke forstod, og lukkede
saa Vinduet igjen. Det var det siste Glimt af
Haab, der sluktes.
Den sorte Mand sa ikke et Ord; han holdt
godt fast paa hende og gav sig atter til at gaa
hurtig. Hun gjorde ikke mere Modstand og
fuigte ham sønderknust.
Af og til samlede hun sig lidt og sa med
cn Røst, som Lyden af deres Fodtrin og den af
den hurtige Gang fremkaldte Aandeløshed gjorde
utydelig: »Hvem er I? Hvem er I?« Han
svarede ikke.
Omsider kom de efter stadig at ha gaat
langsmed Kaien til en temmelig stor Plads. Der
faldt en Smule Maanelys over den. Midt paa
den skimtede man noget ligesom et stort sort
Kors. Det var Galgen. Hun gjenkjendte den
og saa, hvor hun var.
Manden stansede, vendte sig om mod hende
og slog sin Hætte i veiret. »Aa,« stammede hun
forstenet, »jeg tænkte nok, at det igjen var ham.«
Det var Præsten. Han saa ud som et
Spøgelse. Det kom af Maaneskinnet. Det er, som
om man bare ser Tingenes Gjenfærd i den
Belysning.
»Hør,« sa han, og hun gyste ved Lyden af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
