Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXXVIII. Den lille Sko
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 389 —
dig i Krogen der. Der kan de ikke se dig. Jeg
vil si, at du er sluppet fra mig, at jeg har
»luppet dig.«
Hun la sin Datter — ttøi hun bar hende
stadig — hen i en Krog aic Cellen, som man
ikke kunde se udefra. Hun lod hende krybe
sammen og sørgede omhyggelig for, at hverken
Haand eller Fod kom ud af Skyggen, løste
hendes sorte Haar op og slog det ud over hendes
hvide Kjole for at skjule den, satte sin
Vandkrukke og sin Sten foran hende, i den Tanke,
at denne Vandkrukke og denne Sten kunde
skjule hende. Da det var gjort, var hun blit
roligere og kastede sig paa Knæ og bad. Dages
var først netop begyndt at bryde frem, og der
var endnu meget mørkt i Rottehullet.
I det samme hørtes Præstens Stemme, denne
djævelske Stemme, ganske tæt ved Cellen:
»Denne Vei, Kaptein Føbus de Chåteaupers.«
Ved Lyden af dette Navn for Esmeralda
sammen.
»Rør dig ikke,« sa Gudule.
Hun havde knapt faat sagt disse Ord, da
der hørtes Larm af Mennesker, Vaaben og Heste
omkring Cellen. Moren reiste sig hurtig og
stillede sig hen ved Gluggen, forat man ikke skulde
se ind gjennem den. Hun saa en talrig Flok
væbnede Mænd tilfods og tilhest opstillet paa
Grévepladsen. Deres Anfører steg af Hesten og
kom hen imod hende.
»Hør, Gamle,« sa denue Mand, som havde
et barskt Ansigt, »vi søger efter en Heks, som
skal hænges. Man har sagt os, at du havde
hende i Forvaring.«
Den stakkars Mor paatog sig en saa
ligegyldig Mine som muligt og svarede:
Victor Hugo; Notre-Daa*
07
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
