Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXXVIII. Den lille Sko
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 391 -i""
Mors Hjerte med Angst. Hun tabte imidlertid
ikke al sin Aandsnærværelsc.
»Slig har det altid været,« stammede hun.
»Nei,« sa Bueskytteren, »endnu igaar
dannede det et saa nydeligt sort Kors, at man blev
ganske andægtig ved det.«
Tristan skjelede hen paa Eneboersken. ’
»Jeg tror, at Kjærringen løber sur i det.«
Den Ulykkelige følte, at alt beroede paa, at
hun holdt Stand, og med Døden i Hjertet gav
hun sig til at le haanlig. Mødre kan gjøre den
Slags Ting.
»Aa,« sa hun, »den Mand er fuld. Det ei
over et Aar siden, at en Kjærre med Sten
tørnede imod mit Vindu og knækkede Stængerne.
Jeg skjældte Kusken ordentlig ud 1«
»Det er sandt,« sa en anden Bueskytter.
»Jeg saa det selv.«
Der er altid og overalt Mennesker, som har
set alting. Dette uventede Vidnesbyrd gav atter
Eneboersken Mod. Men hun var nu engang
fordømt til stadig at vakle frem og tilbage mellem
Haab og Frygt.
»Havde en Vogn gjort det,« sa den første
Bueskytter, »maatte Stumperne af Jernstængerne
være bøiet indad, men de vender udad.«
»Haha !« sa Tristan til Soldaten. »Du har
en Næse som en Forhørsdoaimer i Chätelet.
Hvad siger du til det, Gamle ?«
»Min Gud,« raabte hun 9 den yderste
Vaande og med en Stemme, som trods alle
hendes Anstrængelser dirrede af Graad, »jeg sværger
Jer til, Herre, at det var en Kjærre, som sprængte
Jernstængerne. I hører jo, at den Mand dçr
selv har set det. Og hvad har det saa forresten
med Zigøinereken at gjøre ?«
»Hml« brummede Tristan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
