Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXXVIII. Den lille Sko
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 397
Hun rystede paa Hodet og skreg:
»Her er ingen! Her er ingen! Her er ingen!«
»Jo, det ved I jo godt,« svarede Bødlen.
»La aiig nu ta den Unge. Jer skal jeg ingen
Fortræd gjøre.«
»Naa, saa mig vil du ingen Fortræd gjöre!«
sa hun med en underlig haanlig Latter.
»La mig faa den anden, Mor. Det er Hr.
Profossen, som vil ha det.«
Hun gjentog med vanvittige Miner: »Hei
er ingen.«
»Jo vist er her saa,« svarede Bødlen. »Vi
har aHesammen set, at I var to.«
»Se bedre efter,« sa Eneboersken
haaulig-»Stik Hodet ind gjennem Gluggen.«
Bødlen saa paa hendes Negle og turde ikke.
»Skynd dig!« raabte Tristan, som havda
ladet sine Folk slaa Kreds om Rottehullet og
selv holdt henne ved Galgen.
Henriet vendte atter meget forlegen tilbage
til Profossen. Han havde kastet sit Reb paa
Jorden og dreiede forlegent sin Hat mellem
Hænderne.
»Hvordan skal jeg komme derind, Herre?«
»Gjennem Døren.«
»Der er ingen.«
»Gjennem Vinduet.«
»Det er for trangt.«
»Saa gjør det bredere,« sa Tristan opbragt.
»Har du ingen Hakke?«
Moren stod, stadig paa Springet, i
Bagbunden af sin Hule og holdt Øie med hans.
üun havde opgit alt Haab, hun vidst« ikke
»ere, hvad hun vilde; kun gaa meget
føn, at hun ikke vilde la dem ta hendes
fra hendp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
