- Project Runeberg -  Notre-Dame /
406

(1901) [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXXIX. En ung hvidklædt Pige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

- 406

intet fandt, vedblev Quasimodo at søge alene,
lian søgte Kirken igjennem tyve Gange, bundrede
Gange paa Kryds og tværs, fra øverst til nederst;
han var fortvilet, vanvittig; et Dvr, som har
mistet sin Mage, brøler ikke værre og er ikke
mere ude af s»» selv. Da han omsider var
sikker, ganake sikker paa, at hun ikke var der,
at alt Haab var ude, at man havde tat hende
fra ham, steg han langsomt op af Taarntrappen
til den Celle, hvor Zigøinersken saa mange Uger
havde sovet under hans Beskyttelse. Cellen var
og blev tom. Den ulykkelige Døve gik rundt
derinde med sagte Fjed, løftede Sengen op og
saa ind under des, som om hun kunde være
skjult imellem Madrassen og Gulvet; derpaa
lystede han paa Hodet, og blev sløvt staaende.
Pludselig knuste han rasende sin Fakkel med
Foden, og udea at si et Ord, uden at udstøde
et Suk rendte han i fuld Fart Hodet mod
Væggen og sank bevidstløs om paa Gulvet.

Da han kom til sig selv, kastede han sig
paa Sengen; nan væltede sig i den, han kyssede
som en vanvittig det Sted, hvor den unge Pige
havde ligget. Saa blev han liggende der nogle
Minutter uden at røre sig, som om han var ved
at opgi Aande», og derpaa sprang han op,
dryppende af Sv«d, »tønnende, afsindig, og gav sig
til at stade Panden imod Væggen med
forfærdelig RegeloaBSsighed, ^ed en Energi som en, der
er fuldt og fast besieu.-. paa at ville slaa sit Hode
istykker. Onaner faldt han atter udmattet om;
han slæbte sig paa sine Knæ ud al Cellen og
krøb saoa»a«n udenfor Døren i en sløvt
tilintetgjort Stilling. Saaledes laa han over en Time
uden at rare aag, med Øiet stivt fæstet paa den
tomme Celle. Han sa ikke et Ord, men nu og
da meii kpg« Mellemrum gjennei^i^aUut ut

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:24:52 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/notredame/0408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free