- Project Runeberg -  Notre-Dame /
407

(1901) [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXXIX. En ung hvidklædt Pige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 407 -i""

voldsom Hulken hele haus Legeme; men det
var en Hulken uden Taarer, ligesom det om
Sommeren kan lyne uden at tordne.

Det synes, som om han først nu, mens han
utrøstelig laa og grublede over, hvem der saa
uventet kunde ha røvet Zigøinersken, kom til at
tænke paa Domprovsten. Han minded«, at Hr._
Claude var den eneste, der havde en Nøgle til
den Trappe, som førte op til Cellen ; han
mindedes hans natlige Overfald paa den unge Pige,
det første, som Quasimodo havde været ham
behjælpelig med, og det andet, som hf>n havde
forhindret. Han mindedes tusen Smaating og
var snart ikke længere i Tvil om, at det var
Domprovsten, sotu havde tat Zigøinersken fr?
ham. Saa stor var imidlertid hans Ærbødighed
for Præsten, saa dybe Kødder havde den Erkjendt
lighed, Hengivenhed og Kjærlighed, han nærede
over for dette Menneske, i hans Hjerte, at disse
Følelser holdt Stand selv i dette Øieblik, da
Skinsygen og Fortvilelsen sled i dem med sine
Klør. Det dødelige Had, han vilde ha f«lt
overfor enhver anden i den Anledning, forvandlede
sig, saasnart det gjaldt Claude Froilo, til Smerte
i den stakkars Døves Sjæl.

I det Øieblik, cla hans Tanke »«åledes
dvælede ved Præsten, netop som Morgenrøden kasted?
sit Skjær over Stræbepillerne, saa han i Kirkens
øverste Stokværk en Skiklr*Jje komme gaaende
Han kjendte den straks^’Øet var Domprovsten
Claude gik langsomt og sindig. Han saa ikke
frem for sig. mens han gik ; han gik hen imod
det nordre Taarn, men hans Aasigt var vendt
til Siden, om imod Seinens heire Ured, og han
kneisede med Hodet, som om han søgte at so
noget over Tagene. Præsten gik forbi Qnnwfr^-’o
uuan a i se ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notredame/0409.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free