Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haabet er lysegrønt.
——
"Du støver!" raabte Fætter Hans.
Ole hørte ikke.
"Han er lige saa døv som Tante Maren,"
tænkte Hans; "du støver, Ole!" raabte han
høiere.
"Aa om Forladelse!" sagde Fætter Ole og løftede
Benene høit iveiret for hvert Skridt. Ikke for alt i Verden
vilde han genere sin Broder; han havde allerede nok paa
Samvittigheden.
Gik han kanske ikke netop i dette Øieblik og tænkte paa
hende, som han vidste, Broderen elskede; og var det ikke
syndefuldt af ham, at han ikke kunde faa Bugt med en
Lidenskab, der baade var en Uret mod hans egen Broder og
desuden saa aldeles haabløs.
Fætter Ole gik strængt irette med sig selv; og medens
han holdt sig paa den anden Side af Veien, for ikke at
støve, forsøgte han af al Magt at tænke paa de mest
ligegyldige Ting. Men hvor langt borte han end lod sine
Tanker begynde, kom de dog ad de underligste Gjenveie tilbage
til det forbudne Punkt og begyndte atter at flagre som Fluer
om Lyset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 21:15:03 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/novellett/0009.html
