- Project Runeberg -  Novelletter /
14

(1889) [MARC] Author: Alexander L. Kielland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

14
ved de Billeder, man cgter at c nektere, ligesom Forstman
den marker sire Tråer, idet han gaar gjennem Skoven.
Disse private Kollektloner blive selvfelgclig af meget
forstjellig Art. Mangen Gang leder man ien saadan for
gjaves efter de store, anerkjendte Mestervarker, medens
man kan sinde et lidet, overseet Villede paa Hadersuladsen,
og for at forståa det underlige Arrangement i mang<af
disse Smallsamlinger, gjer man bedst i at lade sig fere af
den, der har foretaget Udvalget. Her er nu et Billede fra
et Privatgalleri. —
Der hang i en Krog af Salonen — 1878 et Billede
af den engelske Maler Mr. Everton Sainsbury. Det vakte
siet ingen Opmcrrkssmhed. Det var hverken stort nok eller
lidet nok til at fangste den banale Nysgjerrighet» ; heller
ikke var der Spor af moderne Ertravagance hverken i Ma
neren eller i Farven.
Idet man passerede, sendte man det et veluilligt Blik ;
thi det gjorde et harmonisk Indtryk og Sujettet var almin
deligt og letfatteligt.
Det var to Elskende, der vare blevne en Smule uenige.
Og Publikum smilte, idet huer i sit stille Sind tankte paa
disse yndige smaa Uvenstaber, der ere faa heftige og saa
korte ; der opstaa af de utroligste og forstjelligste Aarsager,
men som uforanderlig ende med et Kys.
Og dog famlede dette Billede sig lidt efter lidt en egen
Menighed; man kunde marke, at det var optaget i flere
Privatsamlinger.
Naar man siyrede mod den kjendte Krog, fandt man
ofte Pladsen optaget af en enslig Person, der stod hensun
ken i Beskuelse. Det kunde vare Mennesker af den mest
forstjellige Art ; men alle fik de et eget, falles Udtryk foran
dette Maleri, fom om det kastede et falmet, gulagtig
Gjenskin.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:15:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/novellett/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free